Da der er kommet nogen spørgsmål til bestyrelsen vedr. vores vandrør, kommer her lidt information.
Hver række har én fælles vandledning, som ligger i krybekælderen. Det er en metalrør, som med tiden ruster væk. Derfor er der flere der har oplevet at røret springer, hvilket resulterer i vandskade. I disse tilfælde vil forsikringen reparerer røret hos den enkelte uden hensyntagen til rørets øvrige tilstand.
Hvem dækker skaden?
Hvis der går hul på selve hovedledningen der ligger i kæderen vil det være hele rækkens forsikringer der skal dække skaden, da det er en fælles hovedledning.
Er der derimod hul på en stikledning op til den enkelte husstand, er det dennes forsikring der dækker skaden.
Hvad kan man gøre?
Man kan tjekke sit vandrør og vurderer vandrørets tilstand.
Alternativt kan en række blive enige om, at skifte vandrørene i krybekælderen. Dette sker for egen regning, da det anses for vedligeholdelse.
Der er blevet indhentet et tilbud fra en VVS-montør, som vil udskifte metalrøret med et PEX-rør (plastic). En række med 7 huse har vil koste ca. 50.000 kr., dvs. ca. 7.000 kr. pr husstand – der ud over kan der være ting i de enkelte ejendomme der gør udskiftningen dyrere, disse ekstrating betales af den enkelte husstand.
Vi har endnu ikke en pris på en 5-hus række, men det ligger formentlig i samme pr. husstand niveau.
Hvis der ikke er en i rækken der vil stå for kontakt/betaling til VVS-montøren, kan der laves en aftale med foreningen om at stå for kontakte/betaling. Dette kræver underskrevet tilsagn fra alle i rækken.
Lars Peder har materiale vedr. VVS tilbudet, hvis nogen skulle være interesseret.