Om foreningen

Grundejerforeningen “Åsumvej Stengrav”, der omfatter ejendommene med de ulige numre Åsumvej 445 – 717 i Odense, blev stiftet af fa. Jens P. Koch & Co. i 1975 i forbindelse med områdets udstykning og efterfølgende bebyggelse i perioden fra 1975 til 1978, med 140 Koch-huse i form af såvel række huse som fritliggende ejendomme.

De overnævnte ejendomme er ifølge tinglyst servitut pligtige medlemmer af grundejerforeningen, og medlemsskabets retsvirkninger er reguleret, dels i nævnte servitut, og dels i de vedtægter, der med hjemmel i servitutten, blev udarbejdet ved stiftelsen.

Odense kommune er sammen med foreningen påtaleberettiget på servitutten. I tidens løb er servitutten af de påtaleberettigede ved fortolkninger tilpasset udviklingen f.s.v carporte, parkering etc. Disse ændringer kan læses under punktet “Ændringer til deklaration “.

Grundejerforeningens hovedopgave er, uden refusion fra offentlige kasser, at vedligeholde de grønne områder, veje, stier og kloaker, og opkræver hertil et årligt kontingent.

Kontingentet er (2017) fastsat af generalforsamlingen til kr. 1.750,00 årligt, der opkræves halvårligt forud med kr. 875,00 hver 1. april og hver 1. oktober.

Kontingentets størrelse tilsikrer, at foreningen har en rimelig formue, til dækning af de ret store omkostninger foreningen kan risikere på overnævnte områder.

Nærmere om foreningen fremgår af servitut og vedtægter.